©

Det starter med en café og senere en callgirl i calypsorød kjole, der danser for enden af min seng og får mig til at glemme såvel cancer, som cancerogener. Jeg kunne være cand.comm, cand.cur, cand.interpret, cand.it, cand.jur, cand.ling.merc, men er en cand.mag med hang til candyfloss og går gerne canossagang for at kigge dybt i din kavalergang, som en anden casanova. De taler om cashflow – vi spiser cashewnødder og caster hinanden til drømme, hvor vi kaster blikke i alle retninger. Jeg indtager gerne et castrum doloris senere på grund af celledelingers celledelinger og ligenu ser jeg også gerne mit snit og bort fra cellulitis. Du er centret for rystelserne i mit centralnervesystem og med centripetalkraft suger du alt til dig. ”Chalotteløg kan man faktisk stave” sådan kokketerer jeg, som en anden charlatan på charmeoffensiv, dog uden at være det mindste chauvanistisk. Du tjekker mig ud i en chemise af chiffon, chokeret over mit ene ciffer, der peger mod himlen, hvor du forsvinder som cirrussky. Jeg ciselerer mine kærtegn og citerer gerne smukkere sætninger. Du står forbandet citrongul og jeg forbander at jeg er så civiliseret, burde bide i din clitoris, men se den stavemåde er så ikke godkendt at sprognævnet og clouet bliver den simple forskel i prang på din cocktailkjole og min cocktailpølse. Det kunne være blevet et coitus komplet, men det endte interruptus, således at complet kun blev den slags morgenmad vi spiste om morgenen. Alt hvad jeg sagde var con amore og coolt, så hvorfor du startede med at tale om cromagnonmennesket, mens jeg var bedst igang med en gang cunnilingus og tanker om hvordan du ville pynte på mit curriculum vitae, sådan en cykelpige, aner jeg ikke. Jeg mærker påny cysten og sætter en cæsur. Var det fordi jeg glemte champagnen at det hele ender med cølibat?