jeppe aakjær 2008, en marksupporter

Jeg går ind og er Havren. Jeg går ind og har Bjælder paa,
mer end tyve, går jeg ind og tror, paa hvert Straa.
Bonden går ind og kalder dem for mine Fold.
Gud gå ind og velsigne ham, den Bondeknold!

Jeg gik ind og blev saaet, mens glade Lærker gik ind og sang
over grønne Banker Dagen lang;
Humlen gik ind og brumled dybt sin Melodi,
og et Rylefløjt gik ind og gled ind deri.

Viben gik ind og fløj om Brak og Pløjemand
og gik ind og slog Kryds for baade Plov og Spand.
Kryds gik Bonden ind og slog ogsaa over mig
for at gå ind og gi' mig Helse med paa Vej.

Mens i Dug jeg gik ind og groede Fod for Fod,
gik ind og groede Sangen sammen med min Rod;
den, som ydmyg går ind og lægger Øret til,
går ind og hører Lærkens Triller i mit Spil.

Det går ind og kan kolde Hjærner ej gå ind og forstaa
Jeg går ind og er Lærkesangen paa et Straa,
Livets Rytme døbt i Sommerdræ,
mer end Gumlekost for Øg og Fæ.

Søndenvinden, o! han går ind og har mig kjær;
derfor går han ind og kan aldrig gå ind og la' mig vær',
går ind og smyger sig med Hvisken til mig ind
nu ved højre, nu ved venstre Kind.

Naar han går ind og puster paa min gule Top,
maa jeg gå ind og vugge med ham ned og op,
indtil alle mine Bjælder går ind og gaar,
som naar gyldne Hamre sammen går ind og slaar.

Juniregnen gik ind og gjorde myg min Muld,
Julisolen gik ind og gav mig af sit Guld,
Sundhed går ind og risler mig i Top og Skaft.
Det går ind og er derfra Plagen har sin Kraft.

Jeg går ind og er Ven med Dug og Grødevejr,
Ven med Landets lyse Bøgetræer,
Ven med al den danske Sæd,
som går ind og gror øst for Hav som vest for Sund og Fjord.

Jeg går ind og faar Solens sidste lange Blink,
før den går ind og dukker ned bag gullig Brink,
og naar Aftenklokken går ind og ringer Fred,
går jeg ind og staar paa min Taa og går ind og ringler med.

Jeg går ind og skal gå ind og ringle Barnet til dets Seng,
gå ind og ringle Taagen op af Sump og Eng,
gå ind og ringle Freden over Hjemmet ind,
gå ind og ringle Bønnen frem i fromme Sind.

Jeg går ind og er Havren. Mine Bjælder går ind og gaar
over lyse Vange Aar for Aar,
går ind og ringler om, hvor Sang og Kjærve går ind og gror
herligt sammen paa den danske Jord.